Henry Notaker

Henry Notakers Norsk Matkultur

Gerhard Schøning:

Reise som giennem en Deel af Norge i de Aar 1773, 1774, 1775 paa Hans Majestets Kongens Bekostning er giort og beskreven af Gerhard Schøning.

Trondheim 1788

Gerhard Schøning (1722-1780), cand. theol., historiker, rektor ved Trondheim katedralskole 1751, professor i historie og veltalenhet ved Sorø akademi 1765, geheimearkivar 1775.

(Klæbu)

Retterne paa Bryllups-Bordene ere først Smør og Brød med Dravle til, derefter Kiød-Suppe, saa Fisk og Steeg, endelig Ost og Gomme, eller goraa Bakkelse, som kiøbes i Staden.

(Holtålen)

De spiise 4 Gange om Dagen om Sommeren, men gemeenlig kun 3 Gange om Vinteren, nemlig til Frokost Smør og Brød, eller Melk og Grød, til Duers Suppe og Sild, med Smørrebrød derhos, til Noons, hver Søndag, Tirsdag og Torsdag, et Maaltid Kiød, til Aften Grød, men Rømme- og Fløde-Grød spiises undertiden til Frokost, især om Søndagene.

(Sunndal)

For at spare paa deres Korn-Varer, brygge Sunndølingene Øll kun tvende gange om Aaret, nemlig til Plov-Aanden og til Jule-Høitiden, men drikke den øvrige Tid Mælk, Valde eller Blande ( av Syre, ): sur Valde og Vand). I samme Øiemærke, spiises ei her saa ofte og saa meget Grød, som paa andre Steder (...)

(Romsdalske fjell)

Levemaaden blandt Almuen er her i Almindelighed tarvelig. deres Spiise er gemeenlig til Frokost Smør og Brød, eller Flesk og Brød, samt Blød-Grød; til Middag og Aften Havre-Grød med suur Mælk eller Møssebrøm, kogt i Vand, men til Noons Havre-Suppe med Sild, eller anden Fisk. Faae spiise imellemstunder Kiød-Suppe, men gemeenlig spiises den ei, uden naar helligdage indfalde, da bemeldte Suppe spiises til Noons, enten af ferskt eller røget Kiød, men til Middags Mølje, eller suur Mælk, med Havrebrød brokket deri, og til Aftens Grød. Rømme-Grød ansees for en særdeles nydelig Ret (...) Den bruges derover ogsaa ved Brylluper, hvor desuden spiises, Kiød-Suppe med Flesk i, Mælke-Vælling, Fisk, Dravle, Gomme, salted Kiød, Flæske-Skinke, Flæsk og Kiød speget, undertiden Steeg, samt Stomp-brød og Skinna-brød.

(Sælbu)

Om Haver og Have-sager maae her ei spørges, hvoraf intet gives, uden lidt hos de fornemste Indvaanere.

(...)

Blandt Sælbyggenes gode Egenskaber kan regnes, at de ere gode Skyttere, især flinke Biørne-Skyttere, og at de spiise de skudte Biørne. Disse have ofte 3 Finger tykt Spæk over Kiødet, og en Biørne-Skinke har smaget Kiændere ligesaa godt, som Svine-Skinke. Et Støkke godt Biørne-Spæk, til et Støkke Havre-Brød, eller Brød af Furru-Bark, er for Sælbyggen en Delicatesse.

(...)

Til Frokost spiises gemeenlig Ost og Brød, eller Smør og Brød, til Duers Sild og Suppe, med Ost og Smør til (...) til Noons spiises Mælk og Brød, til Aftens den saa kaldte Kaale, en Ret, som laves paa følgende Maade. I en Portion Gryn og Vand kommer man et Stykke Kiød, eller i Mangel deraf, gamle Marvebeen; dette koges sammen, dog ei længer, end til det er halvt kaagt, da man rører deri lidt Havre- eller Byg-Meel, indtil den heele Masse er tyk som en Grød. Man lader det siden staae i en Kober-Kiedel, hvori det ofte bliver grøn-farget af Spanskgrøn, men spiises dog med Appetit, og fordøies, uden Skade, af den haardføre Sælbo-Mave.

(Snåsa)

Suppe, kogt paa Kiød, kalder man i Findlie Spa. I den kaage de tilsammen adskillige Slags Kiød, ferskt, røget, saltet, af Faar, Tiut-Brøste, Biørne, hvilket sidste Slags ansees som det fornemste. Naar Suppen er kogt, kommer man deri Rosiner, samt en Skaal kogt Mælk. I deres Giæstebude, bruge de ogsaa Steegyge med Sirup, efterat den er steegt; Luud-Fisk, som overstrøes med Sukker etc.

(Oppdal)

Deres Føde er Mælk, Ost, Sild, Fisk, fornemmelig af de her værende færske Søer og Elver, Kiød, Smør og Brød, Grød etc.

HOME – OLD COOKBOOKS - ABOUT