Henry Notakers Norsk Matkultur

 

 

Gamle minder fra Christiania og Jeløen.

Fru Sofie Volds erindringer. Utgitt av Sofie Aubert Lindbæk.

Oslo 1929.

 

Sofie Vold, f. Berg, datterdatter av Jonas Anton Hielm. Vokste opp på Jeløy ved Moss, men gikk på Nisses pikeskole i Christiania 1850-52. Utdraget er fra denne tiden og er opprinnelig skrevet i 1880-årene.

 

Vor daglige Kost var yderst tarvelig. Om Morgenen Rugbrød med Smør eller Smult, opkogt Melk eller tynd Kaffe – vort fineste Maaltid var gjerne Skolemaden, der altid var forsynet med Ost eller undertiden Kjød paa. Middagsmaden var ofte meget eensartet. Kogte Potetes vare altid en Hovedbestanddeel. I den Tid vænnede jeg mig til at spise en Mængde Potetes til et Minimum af kogt koldt Kjød, Flesk eller Sylte. Ofte havde vi ikke Andet end en Slags Meel Sauce (Duppe) til Poteterne. En Dag i hver Uge kogtes der en stor Gryde Vand-Gryngrød; af denne brugte Moder da 3 à 4 Dage senere i Ugen at tage afskaarne Stykker og lægge i kogende Melk blandet med Vand, og dette var da vor Suppe. En anden Dag kogtes der en Gryde Grynsaad: et Stykke salt Kjød eller Flesk kogtes sammen med Gryn og undertiden lidt Grønsager – af denne Suppe opvarmedes der til et Par Dage senere i Ugen, og det kolde Kjød var vor Eftermad.

            Om Søndagene spiste vi gjerne Middag enten hos Moders trofaste gamle Veninde Fru Poppe eller hos Kyhns, der boede i Forhuset i en Leilighed til Gaden. Tante Karoline kom ofte om Hverdagene over til os med en eller anden Levning af ”noget Godt” efter deres Middag. Jeg mindes, at hun engang tre Dage i rad kom til at spørge lille Jone: ”Naa, hvad har du faaet til Middag idag” – og Jone alle Dage svarede ”Grød og Melk og Sylte” – og det var nok ikke frit for, at hun hængte Hovedet lidt mismodig i den Anledning. Saa fik vi Kaffe og deiligt Hvedebrød hos Tante allesammen den Dag.

            Undertiden kunde der indtræde en pludselig overraskende Forandring i Kostholdet, og det var, naar der var bleven slagtet Kalv paa Braaten, saa kom der friskt Kalvekjød og undertiden Kalvedands og Grønsager og (min Fryd) – Blomster! Hvor vi gottede os ved Lækkerierne fra Bedstemoder! Kun Skade, at vi til vor Bolig ikke havde hverken Kjelderrum eller Spisekammer; intetsteds hvor Maden kunde opbevares uden at tage Skade; derfor hændte det desværre ofte, at de gode Sager bleve rigtig onde, inden de bleve fortærede, uagtet Moder ikke sparede hverken Uleilighed eller kunstfærdig Kogekunst for at forebygge dette.

            Stakkels Moder, saa fattig som hun var, havde hun ikke Raad til at lade gaae tilspilde hvad der paa nogen Maade var spiseligt. Vor Aftensmad bestod som oftest af Meelgrød kogt i Vand (af Bygmeel fra Braaten), til denne havde vi da Melk eller tyndt Øl med Vand og lidt Sukker i.

 

 HOME – OLD COOKBOOKS - ABOUT

 Last update 22 SEPT 2009