Henry Notakers Norsk Matkultur
Erich Pontoppidan:
Det f�rste Fors�g
paa Norges Naturlige Historie.
K�benhavn 1752-1753
Erich Pontoppidan
(1698-1764), dansk teolog, biskop i Bergen 1745-1754, senere rektor ved
K�benhavns universitet.
Det tiende Capitel.
� 1. Nordm�nds Mad og Drikke.
N�st efter Nordmandens Complexion, Sindelag, Sundhed og Sygdomme, er det naturligt at give nogen Beretning om hans Mad og Drikke, Kl�der, Huse, Levemaade, og hvad dertil h�rer.
����������� Det f�rste angaaende, da er den, som i anden Henseende, allerst�rste Forskiel paa Landet og Ki�bst�derne. Disse, som beboes for en god Deel af Danske, Tydske, Hollandske eller Engelske Folk, berede deres Br�d og allehaande Mad meest efter Dansk Maade. Hvad den beredes af, haves og her vel saa got som nogensteds, dog det tamme Ki�d ikke saa meget, som i Danmark, men det vilde derimod langt overfl�digere. Ligeledes Fiske af adskillige Slags, de fleeste og beste, som noget Land kand v�re begavet med, Karper allene undtagen; Man siger og, at naar en Fremmed kommer her til Lands og seer en Dunge �sters- eller Hummer-Skalle ligge uden for D�ren af en Hytte, falder han i Forundring og mener der maae, efter Anseelse, boe meget fornemme Folk. Melk-Varene er gandske feede, og hvad man i de sildigere Tider har begyndt at hente udenlands fra af Vine, Specerier og deslige, haves, med de i alle Norske Havne ankommende Skibe, mere end Forn�denheden eller en god Huusholdning udkr�vede, hvorom blev meget at melde, dersom mit �iemerke var at moralisere i en naturlig Historie. De facto at tale, da leve de fleeste Norske Ki�bm�nd i deres Huse fast splendidere end mange Folk af herre-Stand i andre Lande. Adskillige Slags Vine (at jeg skal tage den ene Post til Exempel) ere her saa almindelige, at jeg og flere holder for, der findes i Viin-Landene selv mange borgerlige Huusholdninger, som ikke fort�re mere deraf, end deres Lige gi�re her til Lands. (...)
����������� Landmanden holder i Norge som andensteds fast ved sine Forf�dres �ldgamle Levemaade, som i andet saa og i Mad og Drikke, hvorfor han og har st�rst Deel i den tilforn omtalte Helbred og h�ye Alder. Br�det, som den v�sentligste Legems N�ring, bager Bonden ikke, uden til H�ytid eller Giestebud, af Rug, efterdi han, som tilforn er viist, avler paa de fleeste Steder ikkun lidet af den S�d, og om man vilde give ham daglig Rug-Br�d at �de, ski�ttede han ey derom, efterdi hans Mave, som uvant ved Suurdey, ikke vel kand komme til rette dermed i begtyndelsen, hvilket vore Norske Soldater blive vaer, naar nogle af dem udcommanderes og faae Commis-Br�d til Underholdning, da det hos mange i Begyndelsen foraarsaget Bug-L�b.
����������� Havre er i de fleeste Provintzer den beste S�d, men langt st�rre, hvidere og kjernefuldere end fremmed Havre. Deraf bager Bonden sit Br�d, ikke som af Rugen i tykke Stykker, hvilket til Forskiel kaldes Stumpe-Br�d, men i Flad-Br�d, det er flade Kager, ikke tykkere end en god Toskilling og derhos runde (*), efter Figuren af den tynde Jern-Olade eller Steen-Helle med Ild under, over hvilken Qvinderne med et lidet Tr� udrulle en Haandfuld Dey, og knap faaer den flad, f�rend den tillige har nok paa den eene Side, da den med en understukken Pind vendes og strax bliver f�rdig, saa at bagersken paa een Dags Tiid kand expedere et Aars Forraad eller mere, om hun vil; thi dette Br�d forderves eller mulner aldrig, naar det giemmes paa et t�rt Sted, ja nogle holde det �ldste for det beste, saa man i gamle Dage holdt det for en god Huus-Moder, der kunde forelegge sin S�n paa hans Bryllups-Dag et stykke af det Br�d, som var baget til hans Barsel-F�rd.
(...)
Af Havre, deels af Byg-Meel, kaager Bonden sig ogsaa jevnlig Gr�d eller Velling, hvilken sidste han kalder en Suppe, og kaager enten salt Sild deri, eller �der den dertil, ligesom ogsaa suur saltet Makrel og Lax, thi til Fuldkommenhed vil han, efter sin Smag, ikke have nogen Slags Fisk saltet, men den maa have en Syrlighed derhos. Torsk og anden Fisk t�rrer han i Vinden, og er den bekiendte Bergefisk saa kaldet, enten fordi den meest faaes her fra bergen, eller fordi den legges paa Steen-Berget at t�rres af Vind og Soel (*). Til fersk Fisk har Bonden ogsaa her bedre Raad end andensteds, og oppe i Landet tager han i ferske S�er og Elver �rreter, Gedder og andre i god Forraad, ligesom han af Aarfugl, Ryper, harer, Hjorte og Rensdyr, selv fort�rer hvad han ikke om Vinters Tiid kand f�re til langt afliggende Ki�bst�der at s�lge. K�er, faar og Gedder slagter han til Vinterhold, salter og r�ger ikke alt Ki�det, men ski�rer noget i lange Strimler, bestr�er det med lidet Salt, t�rrer det saa i Vinden og �der det som Spege-Mad, hvilket kaldes Skarpe, og udkr�ver en Bonde-Mave at ford�yes i. Af M�lk bereder han adskillig Slags Ost, saa og en feed Moos, kaldet M�sse-Briim, der skal v�re en Delicatesse efter hans Smag, og er vel saa i Sandhed; thi Smagen, saavel som andet, retter sig efter Vanen, ligesom denne efter Opdragelsen.
����������� Sin Drikke bereder den Norske Bonde ogsaa after Landets Leylighed, nemlig om Julen maa han have sig en Forraad af got st�rkt �l, ligesom til Gilder og Samqvem, da det efter Talemaaden settes paa heed gang eller Gi�r, saa det kan v�re rusende i Hovedet. Ved anden Leylighed er et Slags tyndt �l, som her kaldes Mungot, hans Forfriskelse. Ellers drikker han Blande, som er en Blanding af M�lk og Vand, om Vinteren av vand og suur Valde, kaldet Syre, hvilket Bonde-Konen til den Ende kaager og forvarer om Sommeren (*).
(*) [...derhos
runde] I Mingrelien, georgien
og de Egne bruges ligesaadant
Br�d. Ils ont du pain mince comme du papier. Cheval. CHARDIN Voyage en
(*) [...Vind og Soel] En s�rdeles Bonde-Ret bruges her til Lands, og har den uden
Tviil ogsaa fordum v�ret i
Danmark saa brugelig, at Tydsken deraf har taget Anledning til det Navn Gr�tz-Kopf.
Denne Mad bestaaer deri, at
man tager halvparten Gr�d eller Meel, og halvparten feed Torske-Lever, vel hakket og
blandet tilhobe, fylder det
i Torske-Hoveder at kaages
deri og �des deraf. Navnet
er Kams-Hover, item Kamperute.
(*) [...om Sommeren] Denne
Syre bliver omsider saa suur,
som Viin�dike, i hvis Sted den ogsaa
bruges bar, men naar man
vil bruge den til at drikke, blandes en god Deel Vand deri.
HOME � OLD OOKBOOKS - ABOUT - NORSK MATKULTUR
Last update 14 SEPT 2009