Henry Notakers Norsk Matportal

Udkast til en Beskrivelse over Friderichshalds Bye og Friderichsteens Fæstning med de tvende nærmeste dertil grændsende Præstegjeld Idde og Berg &c:

Forfatter:

Kilde: Topographisk Journal. Bd. 2 og 3.

2. Capitel: Idde Præstegjelds physiske Beskrivelse.

§. 13. Om Levemaaden i Mad og Drikke.

Paa intet Sted finder man större Beviis for at Naturen er fornöjet med lidet, eller rettere med det simple, end i dette Præstegjeld. Fra Sædetidens Begyndelse om Foraaret, indtil Höe og Korn er indhöstet, spises her vel 5 Gange om Dagen; men uden allermindste Overdaadighed, nemlig: 1) Klokken omtrent 5 om Morgenen er Stykke Bröd med Brændeviin, eller og Fladbröd med Smör til, dette kaldes Foredure og er förste Frokost. 2) Klokken 8 eller 81/2 spises den anden eller rette Frokost, kaldet Dure, som bestaaer i Vælling med Spegesild og Fladbröd til. 3) Klokken 12 spises Middag, enten samme slags Mad, eller og Söbekaal med Kjöd. Klokken 4 eller 5 om Eftermiddagen spises atter, som omtrent til Foreduren, dette kaldes Eftasvel (Eftermiddagsgode, eller Mellemmad) og endelig femte Gang om Aftenen Klokken 8 eller 9 spises almindelig Byg- eller Havremeels-Gröd med Melk; derimod spises kun trende Gange daglig om Vinteren, nemlig fra Michelsdag indtil Plov- eller Sædetiden igjen begynder; dog nyder de som tærske i Otta (fra Klokken 2 eller 3 om Morgenen) i Vintertiden ogsaa förste Frokost.

            Med Drikkevarer, undtagen Brændeviin, er man her særdeles nöjsom, thi Öl er neppe at see de fleste Steder, uden i Julefesten, ved Bryllupper, og saa andre Höjtideligheder; derimod drikkes meget af den særdeles sunde Gaaseviin, x: Vand, enten blot, eller med Tilsætning af suur Melk, samt den endnu sundere Melkevalle, her kaldet Mysu. I Almindelighed har denne Diæt sin Rigtighed, saaledes som oven anfört; dog gives heri, som i flere Ting, Undtagelser, thi paa endeel Steder haves nogen Forandring i Hensigt til Maden, saavelsom mere at det smagfulde, endskjönt ikke altid saa sunde Öl. Ved denne eensformige, særdeles simple, og vist ikke tillokkende Levemaade, er dog Landmanden fledste saa frisk, og ved saa gode Kræfter, som neppe nogen andensteds. En Sybarit vilde ikke destomindre her vistnok föle en slags ikke maadelig Skjærsild, ved at mangle de fleste af Livets behagelige Beqvemmeligheder.

3. Capitel: Bergs Præstegjelds ækonomiske Beskrivelse.

§. 13. Om Levemaaden i Mad og Drikke.

            Den eneste Undtagelse, som her synes at kunne gjöres, bestaar i, at Indbyggerne udi Berg Præstegjeld, især udi Hovedsognet, gjör sig noget mere tilgode ved flere Forandringer i deres Spise og Drikke. I övrigt er alt, som ved Idde anfört.

Document published 22 JUN 2001.