Henry Notakers Norsk Matportal

Beskrivelse over Ringeriges og Hallingdals Fogderi 

Forfatter: Ivar Wiel

Kilde: Topografisk Journal. Bd.9.

II. Beskrivelse over Ringeriges og Hallingdals Fogderi, af Ivar Wiel, Foged over bemeldte Fogderi.

§. 124. Af det, som foran er fortalt, kan sees, hvor slet deres Levemaade er i Misvæxt-Aaringer, og hvor lidet og slet de kan lade sig nöje med; og kan man ikke have Raison til i de bedste Aaringer at beskylde dem for at opæde deres Formue; thi de spise saa tarvelig, at jeg kjender snart ingen Nation, der skulde have Lyst at leve med dem, eller lade sig nöje med deres Kost. Den Kost de spise, endog de meest formuende Bönder, er: Öllebröd, som er kogt af Öl, jevnet med Bygmeel og lidet Mælk i; Vælling, som er kogt af Vand og Mælk og Vand og Valle, jevnet med Bygmeel, og naar hverken  haves Mælk eller Valle, koges den af bare Vand og Meel, og da kaldes den Vasvælling; Erte-Kaal, som er tillavet af Erter og Gryn, hvors er kogt enten saltet og röget Kjöd eller Flesk, og er det ikke rart hos fattige Bönder, at de koge Ertekaal til 10 à 12 Mennesker paa 1 Skallpund Kjöd, ja undertiden paa bare Kjödbeen, og kan enhver da slutte, at der maa ikkun være liden Kraft i samme Mad. Af det lidet Slagt, de om Hösten kan have, gjöre de en stor Mængde Blodpölser, enten med Gryn eller Meel i, hvilke de nedsalte og betjene sig af til Suul om Vinteren. Den övrige Kost er Mælk, Ost, meest Knöost eller Pultost, Mössesmörost, samt Mössesmör og andet Smör, om de have noget, Ragefisk og skjærpet Fisk, om de have Fiskeri til deres Gaard; hvis ikke, kjöbe de sig Spegesild 1 Qvarter eller 2 om Aaret fra Kjöbstæderne, om de have Raad dertil. Dette tjener dem til Frokost og Middagsmad; men om Aftenen æde de fledste Bygmeelsgröd med Mælk, Öl eller Valle til, ligesom de kan have det, og da faae de intet videre; og som der er lidet Forslag i denne Kost, saa spise de des tiere, nemlig 4 Gange om Dagen, som Forre-Duren Klokken 5 Slæt, Duren Klokken 10 Slæt, Middagsmad Klokken 2 Slæt og Aftensmad Klokken 8 Slæt, og paa en Deel Steder tör de endda spise den 5te Gang, som er imellem Middagsmaden og Aftensmaaltidet Klokken 5 Slæt, som kaldes Eftasvæl.

§. 203. De ere et haardt Folk og æde meget slet Kost. Endog i de bedste Aaringer seer man de rigeste Bönder at bruge Mask i deres Bröd, at de ikke skal kjöbe for meget Korn fra Kjöbstæderne; men i disse sidstafvigte Aaringer har en Deel maatet blande Bark i Melet til Bröd, Vælling og Gröd, da deres Korn reent bortfrös, thi deres Mangel paa Korn gik der over alle Grændser; Bönderne have fortalt mig at de saae fattige Folk ikke alene at gaae til Skovs for at faae Bark, Sölje-Löv og Græs til at male Meel af til Livets Ophold, men endog at de gik til Mögdyngerne, toge den deri liggende Halm, som var udskuflet fra Creaturene, og rensede den, for siden at male samme til Meel at bage Bröd af, saa den langt overgik den Hunger, som av Arent Berntssön fortælles at have grasserer nordenfjelds i de Aaringer 1631 og 1632. Deres anden Kost er Ragefisk og Primvælling, som er tillavet af Valle, der er kogt tyk og rört i Vand. Fladbröd er vel almindeligt i Norge, men paa ander steder bruges andet Bröd iblandt, i Hallingdal bruges Fladbröd alene, hvilket jeg vel skulde beskrive, hvis ikke Thormodus Torfæus og Mag. Jonas Ramus havde betaget mig Umagen.

§. 204. Man skulde vel tænke, at Hallilngen inelinerede til Drukkenskab, da man hörer der, desværre, med Knive at begaaes saa mange Mord; men det er ikke saa, thi de drikke i Almindelighet Blande, eller Valle med Vand i; men naar de komme i Lag eller Gjæstebud, er det, de drikke ovar al Maade, meest godt Öl, men og noget Brændeviin.

§. 208. Levemaaden er der meget slet, som av det Foregaaende kan erfares; thi deres Spise bestaaer meest i Primvælling, som koges af Mösse eller Valle med Meel i; Mösselsmör og Knaost, samt Suurost, Ragefisk, hvilket er Fisk, som er saa lindsaltet, at den lugter ilde, samt Gröd hver Aften; Kjöd er meget lidet de bruge, og det Lidet salte de lindt, röge og spege det, og naar det er blevet lidet ult og harsk, spise de det först. Smör bruge de meget lidet. Deres Drikke er gemeenlig Valle med Vand i, som kaldes Blande; thi Öl have de sjelden, uden de rigeste Bönder kan undertiden have noget Öl; og paa det at samme ikke skal være dem for meget bekosteligt, saa benytte de sig af Masken til at blande i deres Meel at bage Bröd af, men til Julehöjtiden er det Skig og Brug, at enhver skal have Öl, i hvor fattige de end ere, og alt, om de ikke have mere end en Sætting Malt, saa skal det da brygges; og hvorfra den Skik er kommen, har jeg givet foran min Betænkning. Ensin deres Spise og Drikke er saa slet, at ingen kan forestille sig samme saaledes, som den er i sig selv, uden man har seet det; thi jeg er vis paa, at man snarere skulde holde det for Hunde- og Svinemad eller Tractement end Menneskeföde.

Document published 10 SEPT 2001.