Henry Notakers Norsk Matkultur
Ivar Wiel:
Beskrivelse
over Ringeriges og Hallingdals Fogderi
Topografisk Journal. Hefte 30-32. 1802-1805.
Ivar Madsen Wiel (1711-1756),
fogd i Ringerike og Hallingdal. Verket ble skrevet i 1743.
II. Beskrivelse over Ringeriges og Hallingdals
Fogderi, af Ivar Wiel, Foged over bemeldte Fogderi.
§. 124. Af det, som foran er fortalt, kan
sees, hvor slet deres Levemaade er i Misvæxt-Aaringer, og hvor lidet og slet de
kan lade sig nöje med; og kan man ikke have Raison til i de bedste Aaringer at
beskylde dem for at opæde deres Formue; thi de spise saa tarvelig, at jeg
kjender snart ingen Nation, der skulde have Lyst at leve med dem, eller lade
sig nöje med deres Kost. Den Kost de spise, endog de meest formuende Bönder,
er: Öllebröd, som er kogt af Öl, jevnet med Bygmeel og lidet Mælk i; Vælling,
som er kogt af Vand og Mælk og Vand og Valle, jevnet med Bygmeel, og naar
hverken haves Mælk eller Valle, koges
den af bare Vand og Meel, og da kaldes den Vasvælling; Erte-Kaal, som er
tillavet af Erter og Gryn, hvors er kogt enten saltet og röget Kjöd eller Flesk,
og er det ikke rart hos fattige Bönder, at de koge Ertekaal til 10 ā 12
Mennesker paa 1 Skallpund Kjöd, ja undertiden paa bare Kjödbeen, og kan enhver
da slutte, at der maa ikkun være liden Kraft i samme Mad. Af det lidet Slagt,
de om Hösten kan have, gjöre de en stor Mængde Blodpölser, enten med Gryn eller
Meel i, hvilke de nedsalte og betjene sig af til Suul om Vinteren. Den övrige
Kost er Mælk, Ost, meest Knöost eller Pultost, Mössesmörost, samt Mössesmör og
andet Smör, om de have noget, Ragefisk og skjærpet Fisk, om de have Fiskeri til
deres Gaard; hvis ikke, kjöbe de sig Spegesild 1 Qvarter eller 2 om Aaret fra
Kjöbstæderne, om de have Raad dertil. Dette tjener dem til Frokost og
Middagsmad; men om Aftenen æde de fledste Bygmeelsgröd med Mælk, Öl eller Valle
til, ligesom de kan have det, og da faae de intet videre; og som der er lidet
Forslag i denne Kost, saa spise de des tiere, nemlig 4 Gange om Dagen, som
Forre-Duren Klokken 5 Slæt, Duren Klokken 10 Slæt, Middagsmad Klokken 2 Slæt og
Aftensmad Klokken 8 Slæt, og paa en Deel Steder tör de endda spise den 5te
Gang, som er imellem Middagsmaden og Aftensmaaltidet Klokken 5 Slæt, som kaldes
Eftasvæl.
§. 203. De ere et haardt Folk og æde meget
slet Kost. Endog i de bedste Aaringer seer man de rigeste Bönder at bruge Mask
i deres Bröd, at de ikke skal kjöbe for meget Korn fra Kjöbstæderne; men i
disse sidstafvigte Aaringer har en Deel maatet blande Bark i Melet til Bröd,
Vælling og Gröd, da deres Korn reent bortfrös, thi deres Mangel paa Korn gik der
over alle Grændser; Bönderne have fortalt mig at de saae fattige Folk ikke
alene at gaae til Skovs for at faae Bark, Sölje-Löv og Græs til at male Meel af
til Livets Ophold, men endog at de gik til Mögdyngerne, toge den deri liggende
Halm, som var udskuflet fra Creaturene, og rensede den, for siden at male samme
til Meel at bage Bröd af, saa den langt overgik den Hunger, som av Arent
Berntssön fortælles at have grasserer nordenfjelds i de Aaringer 1631 og 1632.
Deres anden Kost er Ragefisk og Primvælling, som er tillavet af Valle, der er
kogt tyk og rört i Vand. Fladbröd er vel almindeligt i Norge, men paa ander
steder bruges andet Bröd iblandt, i Hallingdal bruges Fladbröd alene, hvilket
jeg vel skulde beskrive, hvis ikke Thormodus Torfæus og Mag. Jonas Ramus havde
betaget mig Umagen.
§. 204. Man skulde vel tænke, at
Hallilngen inelinerede til Drukkenskab, da man hörer der, desværre, med Knive
at begaaes saa mange Mord; men det er ikke saa, thi de drikke i Almindelighet
Blande, eller Valle med Vand i; men naar de komme i Lag eller Gjæstebud, er
det, de drikke ovar al Maade, meest godt Öl, men og noget Brændeviin.
§. 208. Levemaaden er der meget slet, som
av det Foregaaende kan erfares; thi deres Spise bestaaer meest i Primvælling,
som koges af Mösse eller Valle med Meel i; Mösselsmör og Knaost, samt Suurost,
Ragefisk, hvilket er Fisk, som er saa lindsaltet, at den lugter ilde, samt Gröd
hver Aften; Kjöd er meget lidet de bruge, og det Lidet salte de lindt, röge og
spege det, og naar det er blevet lidet ult og harsk, spise de det först. Smör
bruge de meget lidet. Deres Drikke er gemeenlig Valle med Vand i, som kaldes
Blande; thi Öl have de sjelden, uden de rigeste Bönder kan undertiden have
noget Öl; og paa det at samme ikke skal være dem for meget bekosteligt, saa
benytte de sig af Masken til at blande i deres Meel at bage Bröd af, men til
Julehöjtiden er det Skig og Brug, at enhver skal have Öl, i hvor fattige de end
ere, og alt, om de ikke have mere end en Sætting Malt, saa skal det da brygges;
og hvorfra den Skik er kommen, har jeg givet foran min Betænkning. Ensin deres
Spise og Drikke er saa slet, at ingen kan forestille sig samme saaledes, som
den er i sig selv, uden man har seet det; thi jeg er vis paa, at man snarere
skulde holde det for Hunde- og Svinemad eller Tractement end Menneskeföde.
HOME OLD COOKBOOKS - NORSK MATKULTUR - ABOUT
Document published 16 FEB 2009.