Henry Notakers Norsk Matkultur

 

Otto Kr. Müller:

Reise igjennem Ovre-Tillemarken til Christiansand og tilbage 1775.

København 1778.

 

Müller reiste på en botanisk forskningstur for å nedtegne opplysninger om norske planteslag, bl.a. multer, som er beskrevet i dette utdraget.

 

Jeg ilede til det første eller nærmeste Huus, og begierede Øl, Melk, Vand. Af det første var intet at bekomme, og det sidste var ei velsmagende; man bød mig gammel Myse (Suur Valle, som staaer nogle Uger, og blandes med Vand for at blive drikkelig); men Synet heraf var allerede modbydeligt.

(...)

Et Korteers Hvile i Hytten blant uskyldige Sæter-Genter, som sielden heele Sommeren over see noget Mandfolk: et got Stykke Brød og friskt Smør, som setter den hungrige Arbeideres Tænder i Vand: et reenlig Kar tyk Melk, og en Sætersang kunde ikke andet, end tilbagekalde de forlorne Kræfter, og forfriske det matte Hierte.

(...)

Tæt omrking Sneen, hvor den nyligen var bortsmeltet, stod Fjeld-Værven og Molter i Blomster. Dette sunde og lædskende Bær, som ellers overalt var moedent, havde et par hundrede Skridt herfra vederqvæget mig og mit Selskab. Hver Plante bærer et Blomster, og følgeligen ikkun et Bær. Blomsteret har flere hvide Blade og sidder i Toppen, og det paafølgende Bær, som er lysguult med et rødt Skiær, kiender enhver Landsmand [Landmand = danske]. Mindre bekiendt er dets rette moedne Smag; denne nyder allene den strikkende Sæter-Møe, den giennem Myrer vandrende langskæggede Field-Bonde, og den lækkre Bambse (Saaledes kalder den gemene Mand Biørnen, og nævner den, af en slags Agtelse, ikke med det ellers sædvanlige Navn). For at forekomme Biørnen og andet Qvæg, som kommer paa Myrerne, afplukkes Molterne gemeenligen umoedne, haarde, og uden mindste Saft, og aldeles uspiselige; den henlegges saaledes nogen Tid, og endeligen nedpakkes halv moedne og umoedne i Dunker (nogle øse lidt Brændeviin paa dem) og sendes til Byerne. End værre! den Tillemarkiske Bonde, som har en tyve til tredive Mile at nedføre disse Dunker til Søestæderne, veed snedigen at anbringe et Hul i dem, og at uddrikke Bærrenes Saft, og i den Tilstand overgiver han dem til Kiøbmanden, som bortsender dem til fremmede Nationers Taffeler. Er det da at undre over, at de lidet beholde af det bahagelige, hvormed de spises i Myrene eller ved Præstens og Fogdens Bord, hvor de med Fløden af den Mælk, som de i Field-Dalene græssende Køer give, blive Øiets Fornøielse og Ganens Vellyst. Et moedent Bær bestaaer af en tynd Hinde, som er gandske udfyldt med den Vædske, hvori den indvendige haarde Masse er opløst, og af nogle faa Frøekorn.

 


HOMEOLD COOKBOOKS - NORSK MATKULTUR - ABOUT

Document published 23 SEPT 2009.