Forsøg til Bidrag for det Topografiske Selskabs Samlinger.

Forfatter: H. Bassöe, Cancellie-Raad og Sorenskriver over Rachestad Fogderie.

Kilde: Topographisk Journal, Bd. 5.

Tredie Capitel: Rödenæs, Schibtvedt og Rachestad Præstegjeldes Oeconomiske Beskrivelse.

§. 3. Om Sæterne.

Smörret avles og tilberedes paa sædvanlig Maade af suur Flöde og af den sure Melk koges Suur-Ost, som, naar Vallen er frataget, for det meste atter opknaes med suur Flöde og Karve, og bevares i Dunke til saa kaldet Pult-Ost; bemeldte Suur-Ost bliver og opknaet med Salt og Karve, samt formet og törret til Ram-Ost, og af Vallen bliver kogt Myse-Smör eller Myse Ost. Suur gammel Ost veed man ikke her at tillave, eller bruges af Almuen; men hvor man har Geeder, bruges Melken af disse Creature mest til saa kaldet Geed- og Myse-Ost, ellers koges og söd Melk saa længe indtil den bliver tyk og brun, med eller uden lidet sigtet Byg- eller Hvedemeel i, og formes som Ost, hvilket mankalder Möske, og bruges egentlig ved Gjestebude som en lækker Ret.

§. 4. Om Have-Dyrkningen.

Derpaa anvendes saare liden Flid. I alle 3de Præstegjelde er neppe 6 Haver, hvorudi der befines nogle Frugt-Træer af Æbler, Pærer, Blommer og Kirsebær, men Ribs, Stikkels- og Soelbær ere mer almindelige; derimod finder man de fleste Steder ved Gaardene Urte-Haver, hvor udi avles adskillige Slags Rödder, Urter og Kaal, ja der er ingen Gaard og faa Huusmands Pladse, hvor der ikke findes en liten Kaal Have, og mange legge nu Flid paa Potates-Avl i deres Haver; man er ikke kommen saavidt dermed, at den bruges paa Ageren, skjöndt Potates, hvorudi Almuen for noget over 20 Aar siden ikke fandt Smag, nu spises ligesaa gjerne som Roer eller Næpper.

§. 14. Om Levemaaden i Mad og Drikke.

Fladbröd, som daglig bruges, bages paa sædvanlig Maade, af Havre-Meel; Byg, Rug- og Hvede-Meel, bruges kun til Kager, som for det meste steges i Bagerovne. Gröd og Velling af Havre-Meel er den almindeligste Spise. I Aandetiderne gives til Frokost et Stykke Kage med eller uden Smör, og Öl eller Brændeviin. Desuden hele Sommeren Davre Klokken 7 à 8, Middags-Mad Klokken 12, Eftermiddags-Mad Klokken 5, og endelig Aftens-Mad; men om Vinteren gives kun 3 gange om Dagen Mad, nemlig: Morgen, Middag og Aften. Morgenmaden bestaaer for det meste af Havremeels Velling, kogt i en Blanding af Vand og Melk, Spegesild, eller Smör, Mysesmör og Ost, med Fladbröd; Middagsmaden af Gryn-Velling, Erter, Kaal eller Saald af sammenrört suur Melk, med smaat i Stykker brudt Fladbröd, og til anden Ret eller Eftermad, Smör, Ost, Kjöd, Flesk kogt eller speget, Myselsmör, Potates eller Næpestoppe, Fisk saltet eller fersk, Pölse fersk eller saltet, med Fladbröd, eller et Stykke Kage med Öl til; og Aftensmaden af Havremeels-Grød med suur eller söd Melk til; undertiden, særdels naar en eller anden Aand er sluttet, gives og Gryn-Gröd, kogt i Vand eller Melk, med Melk til, hvilket og skeer hos de fleste ved de aarlige Höjtider. Men ved alle slags Dovninger gives bedre Mad og flere Retter, særdeles til Middag eller Aften, saasom: Suppe, Kjöd, Flesk, Gröd, Pölse, Fisk, og undertiden Steeg, at et eller annet Slags, Kager og Smör, foruden Öl og Brændeviin til Nödtörstighed. Undertiden har her indtruffet saa mislige Aaringer og dyre Tider, at fattige Folk, særdeles i Rödenæs og paa Romsehougen, har været nödte til at bruge Barkebröd til Livets Ophold. I enhver Huusholdning slagtes om Hösten, efter Lejligheden og i Forhold til Folkemængden, nogle Creature, hvoraf Kjödet og Flesket saltes, og efterat det har ligget en Tid i Saltet, bliver det optaget og törret med eller uden Rög, og derefter, som meldt, brugt til Spiising. Den almindelige Drik er Öl, Spidsöl, og Blande av suur og söd Melk. Her bruges ej meget stærkt Öl; men det brygges godt, ordentlig, og tilsættes ej med Gjær, medens det er hedt. Gjerne tilsættes ikke den humlede Urt, förend den har afkastet Heden og er kun melke-varm. Levemaaden blant Almuen i Mad og Drikke er saaledes ej overdaadig. Man spiser vel ofte, men ikke meget; dog forekomme nogle, som ere stærke Ædere, og flere som ere hengivne til Drik og Drukkenskab. Öl bruges ej daglig i Bøndernes Huusholdninger, undtagen i Aande- og Höjtiderne; men i min og andre Huusholdninger, som er udenfor Bondestanden, gives dog Tjenestefolkene Öl til deres Drik daglig.

§. 5. Om deres Höjtideligheder.

Kjögemesteren, tvende Brude- og tvende Brudgoms-Svenne, tvende Brude-Koner og tvende Brude-Piger indfinde sig første tilligemed Musicanterne, og efterat Gjæsterne have for det meste samlet sig, gives dem en Frokost af Ölost eller Flödegröd, Lundemoes og stegte Faarehoveder, tilligemed Smör og Bröd, hvorpaa Kjøgemesteren, som förer Ordet, foreslaaer at reise til Kirken. (…)