Henry Notakers Norsk Matkultur
P.M. S�egaard:
I Fjeldbygderne.
Christiania 1868.
[Bryllup i Setesdalen]
I F�lge med Paal og et Par andre Kjenninger droge vi Bryllupsdagen afsted paa kneggende Heste til Kvestad. Knut stod paa Tunet og f�rte os ind i Stuen, hvor endel af Gj�sterne havde samlet sig om en stor �lbolle, som de under Skjemt og Latter tiltalte ret alvorligt. Snart blev det meldt, at det var Tid at �sesse seg�. De Fornemme satte sig om det lange smale Bord, de �vrige paa B�nke og Krakker, imedens B�rnene sprang op i de for Kl�der tomme Senge � Kvilur. Strax derpaa kom Brudgommen ind, fulgt af sine F�lgingsm�nd og Spillemanden eller Felaren. De F�rn�vnte toge Plads i Skaalepallen (udtales Skaalepadden, af Skaal og Pal, en B�nk, hvor Brudeparet sidder, naar der gives i Skaalen) eller H�gs�det, efter at have hilset paa Alle, som i Stuen vare. (...) Maaltidet skulde nu begynde, og det blev sat frem Trug, fyldt med Kling, kogt Rodkaal, Ost m.m., hvilket Alt laa om hinanden. Kun faa brugte Knive. Efter Nydelsen af disse Retter kom �lbollerne frem, fyldte med overordentlig st�rkt �l, i hvilket sv�mmede smaae Skaaler eller Skjelfinger. F�r og efter Maaltidet blev et Salmevers afsunget.
����������� Da der var blevet drukket en Stund, stod Brudgommen op og tog Afsked med sine For�ldre og �vrige Sl�gtninge. (...) Paa en Gaard ved Kirken m�dtes Brudeparet, hver med sit F�lge (...)
[Etter vielsen i kirken]
F�lget var nu blevet meget stort, og den brogede Vrimmel paa de viltre Heste afgav et eiendommeligt Skue. (...) Foran red Felaren, som nu havde faaet en Assistent i Trommeslageren, der altid h�re til Brudens F�lge. Derpaa kom Brudeparet med sine Nermeste, og endelig det �vrige F�lge, fremdelews med Hujen og Skrig, saa det �ljoma i Lido�.
(...)
Ved Stuetrappen bleve vi modtagne af Vert og Vertinde; store �lboller bleve baarne ud og i en Fart t�mte. Under dette bragte Brudgommens Moder en Skjelfing �l til Bruden, som, da den var t�mt, vendte Ryggen mod Huset for at i denne Stilling at kaste den over Taget, paa hvilket den imidlertid blev liggende. Dette ansaaes for et godt Varsel, og et lykkeligt �gteskab var dermed forudsagt.
����������� Musikken spillede nu op, og F�lget gik ind, imedens F�lgingsm�ndene, den ene efter den anden, begyndte at skr�lle og sm�lle med den overordentlig tykke D�r til R�gstuen. Dette kaldes at �smedde Hure f�r Brurine� [smelle d�r for bruden], hvormed man har til Hensigt at jage bort de muligens tilstedev�rende Tusser, som kunde have Ondt isinde mod Brudefolkene og Bryllupskosten. Imidlertid skikkedes man tilsede om Bordet for at indtage Lagets Hovedmaaltid. Brud og Brudgom sade i Skaalepallen, derom kunde der nu ikke v�re Sp�rgsmaal, men da Gj�sterne af Beskedenhed ansaa sig i Rang at staa under hinanden, havde Kj�gemesteren vanskeligt for at faa dem til at blive siddende paa de anviste Pladse. Maden blev nu sat frem og bestod hovedsagelig af S�ining eller Ertesuppe med Kj�d og Flesk. Skeer � Sp�nir � bruges kun, naar man spiser Gr�d; S�ining derimod �duvast�, d.v.s. man super den i sig med Lefsebeter, hvori er lagt Kj�d og Flesk. F�r og efter Maaltidet blev ogsaa nu afsunget et Salmevers, intoneret af Kj�gemesteren.
(...)
[Bryllup i Valdres]
Paa den fastsatte Dag fandt jeg Bryllupsgaarden fuld af Folk og Heste, men da man ved saadanne Anledninger ikke uden videre kan gaa ind i Stuen, standsede jeg og gav mig i Prat med en Kjenning. I Nerheden af os stode Kj�ringerne med sine Fl�degr�dspand og Sendingskorger, og da disse hellerikke uden videre kunde afleveres, maatte der ventes, til Reidkj�ringerne (Kokkekonerne), som af en Hendelse, kom over Gaarden, og nu var ogsaa Tiden kommen til at levere de medbragte Sendinger.
(...)
Reisen til Kirken var ikke lang (...)
Ved Tilbagekomsten fra Kirken blev F�lget trakteret med �l og Br�ndevin til Skj�nk og Gorobr�d �at bide i�. Denne Del af Bev�rtningen udf�rtes af gaardens Husm�nd, �Kjeldarsveino�, alle med en vigtig Mine i F�lelsen af den �re at kunde traktere Bygdens bedste M�nd. Derpaa kom Festens Hovedmaaltid, Frugten af Reidkj�ringernes travle Arbeide under Brudef�rdens Reise til Kirken. Retterne bestode af Kj�d i forskjellige Former, Suppe og den ved saadanne Anledninger uunnv�rlige Fisk. Efterat have opmundtret Gj�sterne� til at tage tiltakke med �de frembragte Gaver�, holdt Jul ved Paabegyndelsen af hver Ret en Tale, som mindst kunde udeblive� ved �den elskv�rdige Ret Fisk, som sv�mmer i vandet og spises paa Landet�. et Par Ord henvendtes til Brudeparet, hvem Jul i et Vers mindede om, ei at tr�kkes ved at s�ge det Gode, men ligesom Petrus flittigen udkaste Garnet; den vundne Dr�t vilde tilsidst blive rig og L�nnen stor. Endelig blev den af Gj�sterne medbragte Mad baaret om, idet Jul n�vnte Giverens Navn. Man n�d noget af hver Sending, som blev rost i de mest smigrende Udtryk Maaltidet sluttede med �Tak til alle gode Gavers Giver� og med Afsyngelsen af et Vers af en af Kingos Salmer. Det var langt paa Eftermiddagen, da Maaltidet blev endt og Bordene tagne bort.
HOME � OLD COOKBOOKS - NORSK MATKULTUR - ABOUT
Document published 23 SEPT 2009.